Unicef

UNICEF Copenhagen

Er du studerende, iderig og analytisk? Og har du en passion for data, som kan bidrage til at beskytte og fremme børns rettigheder? Så er det måske dig, der skal være praktikant hos UNICEF Danmark til foråret 2023.

I UNICEF Danmarks nationale afdeling er vi ved at styrke vores arbejde med data og analyser, der kan bidrage til at fremme og beskytte børns rettigheder i Danmark. I forbindelse hermed søger vi en analytisk og datainteresseret praktikant, som har lyst til prøve kræfter med at være i maskinrummet i et program, og som gerne vil være en del af en afdeling i rivende udvikling.

Du vil have din daglige gang på vores kontor i København NV, og du vil i løbet af din praktikperiode arbejde med alt fra idégenerering og design af indsatser til valg af metoder, dataindsamling, analyse og formidling til relevante målgrupper. Mere konkret kommer du til at støtte op om følgende indsatser:

  • Kortlægning af hvor der er relevant data at hente i UNICEFs nationale indsatser

  • Idéudvikling af datavisualiseringsmuligheder og innovativ dataformidling til udvalgte målgrupper
  • Kvantitative undersøgelser, herunder formulering af spørgsmål og opsætning i surveyprogrammer
  • Databehandling og analyser i Excel og power BI
  • Kortlægning og analyse af relevante områder til fordel for børn i Danmark

Om dig:

Du interesserer dig for børns rettigheder og vilkår, og du læser og forstår rapporter på engelsk. Derudover er du fortrolig med Excel og gerne Power BI, og du dygtig til at behandle og analysere data fra forskellige systemer.

Udover ovenstående håber vi, at du er nysgerrig og frisk på at komme med inputs til nye måder at gøre tingene på. Vi ser også gerne, at du evner at arbejde selvstændigt inden for fælles målsætninger, og at du er i gang med en relevant videregående uddannelse f.eks. indenfor samfundsvidenskab eller it, hvor indsamling og behandling af kvantitative data er centralt.

Vi tilbyder:

Vi tilbyder en praktikstilling med gode udviklingsmuligheder, hvor du lærer maskinrummet i en dansk organisation i FN-familien at kende indefra. Du kan derudover se frem til en hverdag, hvor du får en bred kontaktflade på tværs af organisationen, og hvor du løbende vil modtage sparring på dine opgaver og udvikling. Sidstnævnte vil ske til de regelmæssige statusmøder, som du og din praktikvært deltager i.

Praktikstillingen er ulønnet og er som udgangspunkt fuldtid. Vi er fleksible i forhold til praktikperioden, men vi ser gerne, at du starter den 15. januar 2023, og at praktikken afsluttes juni 2023.

Er du vores kommende praktikant?

Hvis du synes, at praktikstillingen lyder spændende, ser vi frem til at modtage dit CV og din ansøgning senest fredag den 13. november. Vi afholder dog samtaler løbende og opfordrer dig derfor til hurtigst muligt at sende din ansøgning.

Spørgsmål:

Hvis du har spørgsmål til praktikstillingen, er du velkommen til at kontakte Programleder for Data og Analyse Kristina Strandby på [email protected]